Tjekliste før du beslutter dig for et kursus i researchplanlægning

Inden du tager stilling til et forløb, så find en konkret sag frem, som du har gået og pustet til. Det kan være en lokal beslutning, du vil forstå, et emne til en artikel eller et længere projekt, du aldrig får afgrænset. Et kursus i researchplanlægning giver mest, når du har noget at øve på, så planlæg ikke ud fra en abstrakt idé om, at du burde blive bedre.

Skriv sagen ned i to sætninger. Kan du ikke gøre det, er det i sig selv en nyttig oplysning: dit problem er sandsynligvis afgrænsning, ikke mangel på kilder. Det er netop det, vi arbejder med fra første modul, hvor du lærer at stille skarpe spørgsmål og skille det vigtige fra det, der blot er interessant.

Notér også, hvad du gør i dag, når du går i gang. Åbner du en søgemaskine og ser, hvad der dukker op? Ringer du først til den person, du kender? Din nuværende vane er udgangspunktet, og den er ikke forkert, men den skal kunne beskrives, før du kan ændre den.

• Beskriv din sag i højst to sætninger
• Skriv ned, hvordan du plejer at gribe en ny sag an
• Vælg en sag, du har lyst til at arbejde videre med

Mange begynder med et emne i stedet for et spørgsmål. Emnet er kommunal affaldshåndtering, spørgsmålet er, hvorfor afhentningen blev lagt om i dit område, og hvem der besluttede det. Det første kan du læse om i uger, det andet kan du undersøge på få dage.

Prøv at omskrive dit emne til tre spørgsmål, hvor svaret kan være ja, nej eller et konkret navn, tal eller dokument. Hvis alle tre stadig begynder med hvordan har det sig, at, er de sandsynligvis for brede. Det er helt normalt, og det er det, du øver på i kurset med arbejdsark, der tvinger dig til at indsnævre trin for trin.

Lav derefter en kort liste over, hvad du ville kunne stoppe med at undersøge. En plan handler lige så meget om at fravælge som om at vælge. Hvis du ikke kan pege på noget, du undlader, er sagen endnu ikke afgrænset.

• Omskriv emnet til tre konkrete spørgsmål
• Marker, hvilke spørgsmål der kan besvares med et dokument eller en person
• Skriv, hvad du bevidst lader ligge

En realistisk plan kræver, at du ved, hvor svarene kan ligge. Tænk over, om de findes i offentlige dokumenter, hos enkeltpersoner, i tal fra myndigheder eller i tidligere omtale. Skriv ved hvert spørgsmål det sted, du først ville kigge, og et andet, hvis det første slår fejl.

Vær ærlig om tid og adgang. Nogle svar kræver aktindsigt, som tager sin tid, andre kræver, at en person ringer tilbage. Hvis din sag har en frist, skal planen rumme ventetid. Det er en klassisk fejl at lægge en plan, hvor alt sker i den rækkefølge, du ønsker, og uden forsinkelser.

I forløbet lærer du at sætte det op som en enkel oversigt med spørgsmål, mulige kilder, forventet tidsforbrug og næste skridt. Du behøver ikke særlige programmer til det; et ark papir eller et regneark rækker. Prøv at lave en skitse nu, så du kan mærke, hvor det knirker.

• Angiv to mulige steder at lede pr. spørgsmål
• Regn ventetid med, især ved aktindsigt
• Brug papir eller regneark, intet særligt værktøj

Kurset henvender sig til voksne, der ønsker bedre orden i deres research. Du behøver ingen journalistuddannelse, men du bør kunne afsætte tid til at arbejde med øvelserne og arbejdsarkene, ikke kun læse om dem. Se på din kalender de kommende uger og vurder, om du realistisk kan sætte nogle timer af jævnligt.

Tænk også over, hvad du ønsker at kunne bagefter. Realistisk er, at du kan afgrænse en sag, skrive en plan og tage den i brug; ikke at du bliver færdig researcher. Hvis du forventer garantier for resultater i dit arbejde, vil du blive skuffet, for det afhænger af din sag, dine kilder og din indsats.

Spørg dig selv, om du foretrækker at arbejde alene med skriftlig feedback. Det er sådan forløbet er bygget op, og det passer nogle bedre end andre. Hvis du savner løbende samtale, så overvej, om formatet matcher din måde at lære på.

• Afsæt tid til øvelser, ikke kun læsning
• Forvent en brugbar plan, ikke en garanti
• Overvej, om skriftlig feedback passer til dig

Inden du vælger, kan du lave en lille prøve på egen hånd. Tag din sag, skriv de to sætninger, formuler tre spørgsmål og skitsér, hvor du ville lede. Brug en halv time. Det vil vise dig, om du allerede har en metode, eller om du hele tiden kommer til at starte forfra.

Læs derefter indholdet af modulet om researchplanlægning på siden Kursusindhold og sammenlign med din skitse. Hvis du kan se, at modulet adresserer netop det, du faldt over, er det et godt tegn. Hvis dit problem i stedet ligger i noter, kilder eller dokumenter, kan et andet modul være det rigtige sted at begynde.

Har du tvivl, kan du skrive til os via kontaktsiden og beskrive din sag kort. Vi svarer ærligt, også hvis vi vurderer, at forløbet ikke er det, du har brug for lige nu. Det er bedre end et køb, du fortryder.

• Lav en halv times prøve med din egen sag
• Sammenlign skitsen med modulets indhold
• Skriv til os, hvis du er i tvivl

Det er også værd at kende de tegn, der peger på, at du bør vente. Har du slet ingen sag at arbejde med og heller ikke lyst til at finde en, bliver øvelserne tørre. Ligeledes hvis du leder efter genveje til at få svar hurtigt uden at skulle forholde dig til kilder og dokumentation.

Et andet tegn er, hvis du allerede har en veludviklet fast arbejdsgang, som fungerer godt, og kun mangler en enkelt detalje. Så kan et enkelt modul eller et mindre fokuseret tilbud passe bedre end et helt forløb. Det er helt i orden at vælge smalt.

Til sidst: hvis din tid er meget presset lige nu, er det bedre at udskyde end at starte og give op halvvejs. Et forløb i orden og grundighed kræver, at du faktisk gør arbejdet i rolig takt.