Sådan planlægger du research, før du åbner den første kilde

De fleste, der kommer på kurset, begynder med at samle materiale. De åbner faner, downloader rapporter og skriver telefonnumre ned, og efter en time har de meget, men ved ikke, hvad de skal bruge det til. Jeg beder dem i stedet vente med kilderne og skrive ét spørgsmål, som sagen skal besvare.

Et godt researchspørgsmål kan besvares med fakta, og det kan afvises. 'Hvordan har kommunen det med skolerne?' er et emne, ikke et spørgsmål. 'Er klassekvotienten i kommunens folkeskoler steget siden 2020?' kan du derimod gå til dokumenterne og undersøge. Når spørgsmålet først står på papiret, bliver det tydeligt, hvilke oplysninger du mangler, og hvilke du bare synes er interessante.

Skriv spørgsmålet i en enkelt sætning og hæng det op, hvor du arbejder. Hver gang du er i tvivl om, om en kilde er værd at bruge tid på, kan du holde den op mod sætningen. Hjælper den ikke med at svare, så læg den til side.

• Formulér spørgsmålet så det kan besvares med ja, nej eller et tal
• Skriv det i én sætning, ikke i et afsnit
• Hæng det synligt, så du kan vende tilbage til det

Næste skridt er at sætte grænser. En sag uden grænser bliver aldrig færdig, fordi der altid findes en ny vinkel eller en ekstra kilde. Jeg plejer at bede kursisterne om at svare på tre ting: hvilket tidsrum ser du på, hvilket sted eller hvilken gruppe gælder det, og hvad lader du bevidst ligge.

Den sidste del er den vigtigste. At skrive ned, hvad du ikke undersøger, føles som en indrømmelse, men det er faktisk en beskyttelse. Du kan svare ærligt, hvis nogen spørger, hvorfor du ikke har set på noget bestemt, og du undgår at blive trukket ud ad en tangent midt i arbejdet.

Det er helt i orden at justere grænserne undervejs, hvis materialet kræver det. Men gør det som en bevidst beslutning og notér ændringen, så du kan se, hvornår og hvorfor sagen blev større eller mindre end planlagt.

• Angiv tidsrum, sted og målgruppe for sagen
• Skriv en kort liste over det, du bevidst ikke undersøger
• Notér hver gang du flytter grænsen, og hvorfor

Når spørgsmålet og grænserne er på plads, kan du tænke over, hvor svaret kan gemme sig. Jeg tegner ofte tre kolonner: dokumenter, personer og data. Under dokumenter står det, der er skrevet ned, som referater, regnskaber og høringssvar. Under personer står dem, der har oplevet eller besluttet noget. Under data står tal, som nogen har indsamlet.

Det er sjældent nok at bruge én kolonne. Et tal fra en opgørelse siger ikke, hvorfor udviklingen går, som den gør, og en person kan huske forkert. Når du kan trianguleres fra to af kolonnerne, står dit svar langt stærkere. Tænk også over, hvem der har interesse i at sagen ser ud på en bestemt måde.

Skriv ved hver mulig kilde, hvad du håber at få ud af den, og hvor lang tid du regner med at skulle bruge. Det lyder bureaukratisk, men det giver dig et realistisk billede af, om planen kan lade sig gøre inden for din tid.

• Sortér mulige kilder i dokumenter, personer og data
• Søg mindst to uafhængige veje til hvert vigtigt svar
• Skriv, hvad du forventer af hver kilde, før du kontakter den

En researchplan er ikke et dokument, du afleverer til nogen. Den er et arbejdsredskab, og den skal kunne være på én side. Jeg anbefaler at starte med de kilder, der er hurtigst at få fat i, fordi de ofte afslører, hvad du ikke vidste, og dermed ændrer, hvad du spørger andre om senere.

Sæt tid ved hvert trin, og regn med, at det tager længere, end du tror. Svar fra myndigheder og aktindsigter kan vare uger, og en person, du gerne vil tale med, har måske ikke tid før næste uge. Planlæg derfor flere ting parallelt, så du ikke sidder og venter.

Afsæt en reserve på cirka en fjerdedel af tiden. Den bruges næsten altid. Og beslut på forhånd, hvornår du stopper med at lede og begynder at skrive. Uden et stoppunkt bliver research en måde at udskyde den svære del på.

• Begynd med de kilder, der er lettest at nå
• Kør tidskrævende henvendelser parallelt
• Læg en fjerdedel af tiden ind som reserve

Planlægning og noter hænger sammen. Allerede mens du formulerer spørgsmålet og vælger kilder, træffer du beslutninger, som du senere får brug for at kunne genfinde. Skriv derfor dato på dine overvejelser, og gem de første udkast til spørgsmål i stedet for at slette dem. De viser, hvordan din forståelse har flyttet sig.

Jeg lader kursisterne føre en simpel logbog ved siden af planen. En linje om dagen er nok: hvad jeg gjorde, hvad jeg fandt, hvad jeg skal gøre næste gang. Når du kommer tilbage efter en pause, kan du læse de tre seneste linjer og være i gang igen på få minutter.

Logbogen er også din dokumentation. Hvis nogen senere spørger, hvordan du kom frem til en oplysning, kan du pege på dagen og kilden. Det kræver ingen særlig teknik, kun vanen med at skrive ned, mens det sker.

• Datér alle overvejelser og gem tidligere udkast
• Før en kort logbog med en linje pr. arbejdsdag
• Skriv næste skridt ned, før du lukker for dagen

Før du sætter dig til det egentlige arbejde, så brug en halv time på at læse planen igennem med friske øjne. Spørg dig selv, om spørgsmålet stadig er det rigtige, om grænserne er realistiske, og om du har en kilde til hvert af de svar, du leder efter.

Det kan være en stor hjælp at fortælle planen højt til en kollega eller ven, der ikke kender sagen. Hvis du ikke kan forklare den på to minutter, er den sandsynligvis for rodet. Mærk efter, hvor du begynder at tøve, for det er som regel der, planen har et hul.

Når du er tilfreds, så gem planen med dato og begynd. Du kommer til at revidere den, og det er meningen. Men du starter med noget, du har tænkt igennem, og det gør hele forskellen for, hvor roligt resten af forløbet går.

• Læs planen igennem som en fremmed ville gøre det
• Forklar sagen højt på to minutter
• Gem versionen med dato, før du går i gang