Notater, der kan genfindes: de metoder vi bruger på kurset

Når nye kursister kommer ind ad døren, har de ofte allerede en fast vane: nogle skriver i en telefon, andre i et løst blok, og mange blander det hele. På notatteknik-modulet beder jeg dem begynde med et almindeligt hæfte og en kuglepen. Det er ikke af nostalgi. Papiret tvinger dig til at vælge, hvad der er værd at skrive ned, fordi du ikke kan skrive lige så hurtigt, som folk taler.

Det valg er selve øvelsen. Hvis du skriver alt, ender du med sider, du aldrig får læst igen. Hvis du skriver for lidt, mangler du det, du skal bruge, når teksten skal skrives eller en påstand skal dokumenteres. Vi øver os i at ramme midten, og i de første uger er hæftet det mest tilgivende redskab at lære det på.

Senere kan du flytte metoderne over på skærm. Det, du har lært om at udvælge og strukturere, følger med, uanset hvilket værktøj du ender med at bruge i hverdagen.

• Et hæfte i A5 eller A4 med faste sider
• En kuglepen, der ikke smitter af
• Ingen løse sedler, som forsvinder

Den metode, vi bruger mest, er enkel: hver side får en overskrift med dato, emne og navn på den, du taler med eller læser. Øverst i højre hjørne skriver du sidetallet. Det lyder lidt kedeligt, men det er præcis det, der gør noterne brugbare flere måneder senere, når du leder efter én bestemt oplysning.

Siden deler vi i to kolonner. I den brede venstre side står det, kilden siger. I den smalle højre side skriver du dine egne tanker, spørgsmål og ting, der skal tjekkes. Den adskillelse er afgørende, for den afgør, om du senere kan se forskel på en oplysning og din egen fortolkning af den.

Kursisterne er ofte overraskede over, hvor hurtigt mønsteret sidder fast. Efter nogle få øvelser skriver de næsten uden at tænke over det, og det er netop målet: at strukturen kører i baggrunden, mens du lytter.

• Overskrift med dato, emne og kilde
• Bred kolonne til det, der blev sagt
• Smal kolonne til egne spørgsmål og tjek

Vi arbejder med et lille sæt faste tegn i margenen. En cirkel om et tal betyder, at tallet skal kontrolleres. En streg ved siden af et citat betyder, at ordlyden er ordret. Et spørgsmålstegn betyder, at du ikke forstod svaret og må vende tilbage. Jo færre tegn, jo bedre holder du fast i dem.

Farver kan hjælpe, men kun hvis du bruger dem sparsomt. Mange kursister begynder med fem farver og opgiver efter en uge. Jeg anbefaler to: én til det, der skal følges op, og én til det, du allerede har bekræftet. Resten klarer tegnene.

Pointen er, at du aldrig skal gætte, hvad din egen markering betød. Når du åbner et gammelt hæfte, skal du på et par sekunder kunne se, hvad der er sikkert, og hvad der stadig mangler. Det sparer mere tid, end de fleste forventer, før de har prøvet det.

• Cirkel om tal, der skal kontrolleres
• Streg i margenen ved ordrette citater
• Spørgsmålstegn ved alt, du ikke har forstået

Den vigtigste vane i hele modulet er ikke selve notetagningen, men det, du gør bagefter. Straks efter en samtale eller et læsepas afsætter du ti minutter til at læse dine noter igennem, understrege hovedpunkterne og skrive en kort opsummering på en til to linjer øverst på siden.

Derefter fører du siden ind i et løbende indeks bagest i hæftet: sidetal, emne og kilde. Det tager under et minut, og det er det, der gør, at hæftet kan bruges som en opslagsbog og ikke bare som en dagbog. Uden indekset er selv gode noter svære at finde rundt i.

Vi træner det i hver øvelse, fordi det er let at springe over, når man har travlt. Men det er netop i de ti minutter, du opdager huller, mens samtalen stadig står klart i hukommelsen, og mens det stadig er muligt at ringe tilbage og spørge igen.

• Læs noterne igennem samme dag
• Skriv en opsummering på en til to linjer
• Før siden ind i indekset bagest

Til kurset hører en række arbejdsark, som du kan printe og lægge i dit hæfte. Det første er en sideskabelon med de to kolonner og feltet til opsummering. Det næste er en oversigt over markeringstegnene, som du kan have ved siden af dig de første par uger, indtil de sidder fast.

Øvelserne er bygget op omkring små, realistiske situationer: et kort lydoptræk, en artikel, du skal læse og trække oplysninger ud af, og et telefonopkald, du selv øver dig på. Du får ikke skrevet noter til en fiktiv sag, men til noget, du kan afprøve i din egen hverdag.

Når du har afleveret en øvelse, får du skriftlig feedback fra mig eller en af de andre undervisere. Vi kigger på, om noterne kan genfindes og bruges, ikke på om de er pæne. Det er en god lakmusprøve, og den peger som regel på ét eller to konkrete forbedringspunkter.

• Sideskabelon til udskrivning
• Oversigt over markeringstegn
• Skriftlig feedback på afleverede øvelser

Efter notatteknik-modulet har du et fungerende system, som du selv har prøvet af: en fast sideopsætning, et lille sæt tegn, en rutine efter hver samtale og et indeks, der gør hæftet søgbart. Det er ikke en facitliste, men et udgangspunkt, du kan tilpasse til dit eget arbejde.

Nogle kursister holder fast i papir, andre flytter systemet over i et dokument på computeren. Begge dele fungerer, så længe de samme principper gælder: adskil kilde og fortolkning, marker det usikre, og skriv opsummeringen, mens samtalen er frisk.

Du skal ikke forvente at blive hurtigere fra den ene dag til den anden. Det, du kan forvente, er at spilde mindre tid på at lede efter ting og at have lettere ved at stå inde for det, du skriver, fordi du kan vise, hvor oplysningen kom fra.