Kildeoversigten: spørgsmål at stille, før du vælger dit system

Før du åbner et regneark eller en mappe, så skriv med dine egne ord, hvad din kildeoversigt skal hjælpe dig med. Skal den kun gøre det nemt at finde et telefonnummer igen, eller skal den også huske, hvad du har lovet en person, og hvad vedkommende har sagt om at være citeret? De fleste fejl i kildearbejde opstår, fordi systemet blev valgt efter vane og ikke efter behov.

Jeg beder altid kursister om at lave en kort liste over de situationer, hvor de sidst manglede en oplysning om en kilde. Det kan være en aftale om anonymitet, et navn der blev stavet forskelligt, eller en kilde du ikke kunne huske, hvor du havde fundet. Listen bliver dit kravspecifikation i lille format og gør det lettere at afvise løsninger, der ser pæne ud, men ikke løser noget.

• Hvad var det sidste, du ikke kunne finde igen?
• Hvem skal kunne læse oversigten, kun du eller flere?
• Skal systemet kunne bruges på tværs af flere sager?

Når behovet er klart, kan du bestemme felterne. En brugbar kildepost indeholder navn, rolle eller tilknytning, hvordan du fik kontakt, hvornår du talte med vedkommende, og hvad I blev enige om. Tilføj et felt til dine egne vurderinger, adskilt fra de faktiske oplysninger, så du ikke senere forveksler en antagelse med en bekræftet kendsgerning.

Undgå at lave for mange felter. Jo flere rubrikker, desto større er risikoen for, at du stopper med at udfylde dem midt i en travl uge. Jeg anbefaler at starte småt og først udvide, når du oplever et konkret hul. Et system, der bliver brugt med fem felter, er bedre end et med femten, som ligger urørt efter første dag.

• Navn, rolle og kontaktvej
• Dato for hver samtale eller henvendelse
• Aftaler om citat, anonymitet og godkendelse
• Dit eget skøn, tydeligt adskilt fra fakta

Kildekritik er ikke en ja eller nej-afgørelse, men en række spørgsmål, du stiller og noterer svaret på. Hvordan ved kilden det, hun fortæller? Var hun til stede, eller har hun det fra andre? Har hun en interesse i, at sagen ender på en bestemt måde? Skriv svarene ned ved siden af selve oplysningen, så de følger den videre i arbejdet.

Det er en god vane at skelne mellem førstehåndskilder og dem, der refererer andre. Når to kilder siger det samme, så tjek, om de i virkeligheden har samme udspring. To sider, der gentager den samme oprindelige påstand, er kun én kilde. Notér også, hvornår oplysningen er hentet, fordi pålideligheden kan ændre sig, hvis forholdene har ændret sig siden.

• Havde kilden selv adgang til det, hun siger?
• Har kilden en interesse i udfaldet?
• Kan oplysningen bekræftes af en uafhængig kilde?

Aftaler med kilder er det område, hvor hukommelsen svigter hurtigst. Om en samtale var på record, om du må bruge et fornavn, eller om kilden vil læse sit citat igennem først, skal stå skriftligt, mens samtalen stadig er frisk. Brug et fast felt til aftaler, og udfyld det, før du lægger røret på eller forlader mødet.

Vær konkret i formuleringen. Skriv ikke blot, at kilden ønsker diskretion, men præcis hvad det dækker: navn, arbejdsplads, stillingsbetegnelse eller det hele. Hvis aftalen ændrer sig undervejs, så tilføj en ny linje med dato frem for at overskrive den gamle. På den måde kan du altid se, hvad der var gældende på et givent tidspunkt, hvis nogen spørger.

• Var samtalen on record, off record eller baggrund?
• Må kilden citeres med navn?
• Skal citater godkendes før brug?

Inden du flytter alle dine kilder over i et nyt system, så prøv det af på en enkelt, afgrænset sag. Læg fem til ti kilder ind, og lav så en øvelse: forestil dig, at en redaktør om tre måneder spørger, hvor en bestemt oplysning kommer fra. Kan du svare inden for få minutter, virker systemet. Kan du ikke, så mangler der et felt eller en vane.

Vær også ærlig om, hvor meget tid det tager at vedligeholde. Hvis det koster dig mere end et par minutter per kilde, vil du på et tidspunkt springe det over. Justér hellere systemet ned til noget, du rent faktisk bruger, end at du holder fast i en ambitiøs opsætning. Din kildeoversigt skal tjene dit arbejde, ikke blive endnu en opgave ved siden af.

• Prøv med få kilder fra én sag
• Stil dig selv et opfølgningsspørgsmål tre måneder frem
• Mål, hvor lang tid en registrering tager

Når du har arbejdet dig gennem punkterne ovenfor, kan du samle dem i en kort afsluttende gennemgang. Spørg dig selv, om systemet fanger de oplysninger, du oftest mangler, om du kan skelne fakta fra egne skøn, og om aftaler står tydeligt og med dato. Spørg også, om du kan finde en kilde igen uden at skulle huske, hvor du gemte den.

Denne gennemgang er også en del af det, du arbejder med på kurset, hvor du bygger din egen kildeoversigt og får skriftlig tilbagemelding på den. Men du kan lave tjeklisten alene med det samme, med de værktøjer du allerede har. Det vigtigste er, at du træffer valget bevidst og skriver ned, hvorfor, så du kan justere det senere uden at starte forfra.