Kildeoversigt i regneark eller i notesbog: hvilken passer til dig?

Når kursister starter på kildeoversigten, spørger de næsten altid om det samme: skal det være et regneark eller en notesbog? Begge dele kan fungere, og jeg har set begge dele holde i flere år. Forskellen ligger i, hvad du skal bruge oversigten til, og hvordan du arbejder til daglig.

Regnearket er en tabel på skærmen med en række pr. kilde og kolonner til navn, kontaktoplysninger, dato for sidste kontakt, aftaler og din vurdering af pålidelighed. Notesbogen er en fast bog, hvor hver kilde får en side eller et opslag, og hvor du skriver i hånden, mens samtalen foregår eller lige efter.

I dette indlæg stiller jeg de to op ved siden af hinanden på de punkter, der betyder noget i et researchforløb, og slutter med en anbefaling. Det er den ene af de tre artikler om kildeoversigt og kildekritik, så her handler det om selve valget af værktøj, ikke om hele kildekritikken.

Regnearkets største styrke er overblikket. Har du tredive kilder i en sag, kan du sortere dem efter dato, filtrere på dem du skal kontakte igen og søge på et navn på få sekunder. Du kan også kopiere strukturen fra sag til sag, så du ikke starter forfra hver gang.

Regnearket tvinger dig desuden til at være ens ved alle kilder. Hver kolonne er et spørgsmål, du skal besvare: hvem er det, hvordan har du fået fat i personen, hvad har I aftalt om citater og anonymitet? Mangler et felt, kan du se det med det samme.

Svagheden er, at regnearket gør det let at udfylde kort og hurtigt. Felter som pålidelighed ender nemt som et ord eller en farve uden begrundelse. Og står regnearket på en delt maskine, skal du tænke over, hvem der kan åbne det.

• Hurtig sortering og filtrering
• Samme struktur ved alle kilder
• Let at sikkerhedskopiere
• Risiko for for korte og overfladiske felter

Notesbogen virker modsat. Den er langsom, og det er en del af pointen. Når du skriver i hånden, bliver du ved hver kilde nødt til at formulere, hvorfor du tror på personen, og hvad der kunne tale imod. Mange kursister oplever, at vurderingen bliver mere nuanceret, fordi der er plads til en hel sætning i stedet for en celle.

Bogen er også praktisk, når du er ude af huset og ikke vil have en skærm fremme. Du kan notere en aftale, mens den bliver indgået, og skrive præcis, hvad kilden sagde om citatgodkendelse. Det er den slags detaljer, du ellers nemt glemmer.

Til gengæld kan du ikke søge i en bog. Finder du først ud af efter to måneder, at du skal bruge alle kilder inden for et bestemt område, må du bladre. Bogen kan også gå tabt, og den kan ikke kopieres uden besvær.

• Giver plads til begrundede vurderinger
• Fungerer uden strøm og skærm
• Kan ikke søges eller filtreres
• Én kopi, hvis den bliver væk

Kildekritik handler ikke om, hvor du skriver, men om hvad du skriver. Uanset værktøj bør hver kilde have de samme oplysninger: hvem de er, hvad de ved førstehånds og hvad de kun har hørt, hvem der har en interesse i sagen, og hvordan du har kontrolleret det, de fortalte dig.

Det er her, mange oversigter bliver tynde. En liste med navne og telefonnumre er et adressekartotek, ikke en kildeoversigt. Først når du kan se, hvorfor du har tillid til en bestemt oplysning, og hvad du har aftalt om brugen, hjælper oversigten dig, når du skriver.

Derfor spørger jeg kursisterne om, hvilket værktøj der gør det lettest for dem at skrive en ærlig vurdering. Er det regnearket, fordi det er hurtigt og står lige foran dig? Eller bogen, fordi du tænker bedre med en pen? Det svar betyder mere end funktionerne.

• Førstehåndsviden eller hørt fra andre
• Kildens eventuelle interesse i sagen
• Aftaler om citater og anonymitet
• Hvordan oplysningen er kontrolleret

Ser du på overblik, vinder regnearket klart. Ser du på dybden i vurderingen, vinder bogen oftest. På sikkerhed er det mere blandet: bogen kan ikke hackes, men den kan miste sig selv, mens regnearket kan sikkerhedskopieres, men kræver, at du beskytter filen.

Ved længere forløb med mange kilder bliver regnearket næsten uundværligt, fordi du ellers mister sporet. Ved små sager med få, vigtige kilder kan bogen være nok og give bedre noter. Den tid, du bruger på at opdatere oversigten, tæller også: et regneark opdateres på et minut, en bog tager længere.

Mange ender med en blanding. Du skriver i bogen under og efter samtalen og overfører de vigtigste punkter til regnearket senere. Det kræver en vane, men giver både tænketid og overblik, og du får samtidig en naturlig anledning til at gennemgå din vurdering en gang til.

• Overblik: regnearket
• Dybde i vurderingen: notesbogen
• Sikkerhed: kræver vaner i begge
• Mange sager: regnearket

Min anbefaling er at starte med regnearket og lade en lille notesbog være supplement til samtalerne. Regnearket giver dig en fast struktur fra første dag, og den struktur er det sværeste at få bygget op senere, når kilderne allerede hober sig op.

Lav kolonner til kildens rolle, kontaktoplysninger, hvad de ved førstehånds, interesse i sagen, aftaler og en kort begrundelse for din vurdering. Skriv begrundelsen som en hel sætning, ikke som et stikord. Tag en sikkerhedskopi, når du har opdateret, og giv filen et navn, du kan finde igen.

Har du i forvejen en vane med at skrive i hånden, kan du vælge bogen alene, så længe du holder samme opbygning ved hver kilde. Det vigtigste er, at du bruger oversigten hver gang, ikke at den er pæn. På kurset prøver du begge dele i øvelser, så du kan mærke forskellen.