Fem fejl i kildeoversigten, som du kan undgå fra start

Den hyppigste fejl er også den mest ufarlige at begå: du skriver et navn og et telefonnummer ned og går videre. Tre uger senere ved du ikke, hvornår I talte sammen, hvad personen sagde, eller hvorfor du overhovedet noterede vedkommende.

En brugbar kildepost behøver ikke være lang. Den skal fortælle, hvem kilden er, hvordan du fandt personen, hvornår kontakten fandt sted, og hvad den handlede om. Det tager under et minut at skrive, men sparer dig for at gætte, når du sidder med en tekst og skal huske, hvad der faktisk blev sagt.

På mine kurser ser jeg ofte kursister, der har fine noter fra selve interviewet, men intet om rammen omkring det. Rammen er netop det, du får brug for, når en redaktør eller en læser spørger, hvor et udsagn kommer fra.

• Skriv altid dato for første og seneste kontakt
• Notér, hvordan du fandt kilden
• Hold kontaktoplysninger adskilt fra indholdet af samtalen

Mange vurderer en kilde ud fra, om personen virker troværdig. Det er et menneskeligt instinkt, men et dårligt system. En venlig, veltalende kilde kan have forkerte oplysninger, og en kortfattet kilde kan sidde med det, der er rigtigt.

Stil i stedet de samme få spørgsmål til hver kilde: Har personen selv set eller oplevet det, hun fortæller? Hvad har hun af interesse i sagen? Kan oplysningen bekræftes et andet sted? Skriv svarene ind i oversigten, også når de er ubehagelige.

Når vurderingen står på skrift, kan du se mønstre. Måske hænger flere af dine vigtigste oplysninger sammen med én enkelt kilde, og så er din research tyndere, end den føles. Det opdager du ikke, hvis vurderingen kun bor i hovedet.

Er samtalen oplyst som baggrund, må du citere, eller skal navnet holdes ude? Sådanne aftaler bliver ofte indgået hurtigt, i et telefonopkald eller på vej ud ad døren, og så er de let at misforstå bagefter.

Skriv aftalen ned med det samme, og brug kildens egne ord, så vidt det er muligt. Hvis det er vigtigt, kan du sende en kort bekræftelse på mail, så begge parter har det samme at gå ud fra. Det er hverken mistænksomt eller bureaukratisk, men almindelig ordentlighed over for den, der stoler på dig.

En kursist fortalte mig, at hun havde fået en kilde til at trække sig i sidste øjeblik, fordi de to huskede en aftale om anonymitet forskelligt. Det kunne have været undgået med to linjer i oversigten.

• Noter, hvad der må bruges, og hvordan
• Notér også, hvad kilden har bedt om at få læst igennem
• Gem bekræftelser sammen med kildeposten

Nogle bygger et system med fjorten kolonner, farvekoder og faner til alt. Det ser grundigt ud i den første uge og bliver opgivet i den tredje, fordi det tager længere tid at vedligeholde end at researche.

En kildeoversigt skal være så enkel, at du faktisk bruger den, også på en travl dag. Start med få felter, og tilføj først en ny kolonne, når du mærker et konkret behov for den. Hellere ti kilder registreret ordentligt end halvtreds kilder med huller.

Prøv også at åbne oversigten som en fremmed ville: Kan en kollega finde ud af, hvem du har talt med, og hvad der mangler at blive bekræftet? Hvis ikke, er systemet for personligt eller for rodet. Det er den test, vi bruger i øvelserne på kurset, før kursisterne bygger videre.

Kildekritik opfattes tit som en afsluttende kontrol. Du skriver, og til sidst tjekker du, om det hele holder. Problemet er, at du da allerede er forelsket i din vinkel, og det er sværere at opdage, at et centralt udsagn kun står på én svag kilde.

Gør i stedet vurderingen til en løbende vane. Hver gang en ny oplysning kommer ind, så registrer, hvor den kommer fra, og om den er bekræftet. På den måde ved du hele vejen, hvad der står solidt, og hvad der stadig hviler på en antagelse.

Det giver også ro til at skrive. Når du kan se i oversigten, hvilke påstande der er dobbelttjekket, behøver du ikke gå rundt med en vag uro for, om noget er gået galt. Du ved det, fordi det står der.

• Marker oplysninger som bekræftet, uafklaret eller kun én kilde
• Gennemgå oversigten, før du begynder at skrive
• Opdatér status, hver gang du har talt med nogen

Du behøver ikke starte forfra. Tag det projekt, du arbejder på nu, og gennemgå dine kilder med de fem fejl i hånden. Du finder sikkert to eller tre steder, hvor oplysninger mangler, og det er helt almindeligt.

Begynd med de kilder, din tekst hviler mest på, og fyld hullerne ud, mens kontakten stadig er frisk. Lav derefter en enkel skabelon til de næste projekter, så du slipper for at opfinde systemet hver gang.

Det er netop det arbejde, vi træner i modulet om kildeoversigt og kildekritik: at bygge en oversigt, der er enkel nok til at blive brugt, og grundig nok til at kunne forsvares. I efteråret er mange kursister travle, men det er netop nu, vanerne er lettest at ændre.